|
|
 |
Besøg Skagen.

Hele Skagen området fra Grenens spids i nord og til det vidunderlige børnevenlige Aalbæk i syd byder på oplevelser året rundt. Det fantastiske lys man kan opleve i området er med til at gøre sindet lettere og åbne for sanseindtrykkene.

Skagen er ikke et sted, man rejser forbi. Det er et sted, man kommer til - og ikke kan komme længere. Målet for rejsen. Det var det for eventyrdigteren H.C. Andersen, og det har det været for millioner af turister siden hen.

Vores pragtfulde natur holder åbent hele året. Grenen, Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile og vores dejlige klitplantager er altid et besøg værd.

Har man lyst til at handle, er der både i Aalbæk og Skagen et rigt udbud af specialvarebutikker. Oplev en god service og et stort udbud - uden stress og med sans for kvalitet !

Velkommen !
|
|
|